Vi er en almennyttig forening, hvis formål er at udbrede kendskabet til de mange forskellige nørdede hobbyer, fremhæve de miljøer hvor forskellige nørdede hobbyer dyrkes, og styrke de sociale bånd mellem folk, der deltager i nørdede hobbyer!
For at opnå dette formål har foreningen siden 2016 stået bag forskellige arrangementer af alle størrelser - fra aktiviteter på events som Sci-Fi Con Randers, Geekcon og Kulturnatten i København & Glostrup til vores egne arrangementer Nørdmarked og NØRDCON.
Nørdmarked
Nørdmarked er et nørd-tematiseret kræmmer- og loppemarked, hvor du kan finde alt fra bræt-, figur- og videospil, til legetøj, mjød og håndlavede kreationer, prøve forskellige konkurrencer og aktiviteter, og se de flotte udstillinger og udklædninger!
Nørdmarked har siden 2016 samlet nørder i alle afskygninger, til en dag med nørdede aktiviteter, boder og hygge! Nørdmarked afvikles to til tre gange årligt, som regelt ét lige før sommer og JuleNørdmarked til december!
NØRDCON
NØRDCON er en messe, der kort kan beskrives som Nørdmarked extra-large, der kører over to dage en weekend i oktober, med turneringer, konkurrencer og aktiviteter i højsædet. Selvfølgelig stadig med alle de gode ting som du kender dem fra Nørdmarked!
NØRDCON startede i 2019 med NØRDCON: Tabletop 2019, der havde fokus på rollespil, figurspil og brætspil. Efter to års venten, kan vi endelig vende tilbage med NØRDCON 2021 d. 23-24 Oktober i DGI-Byen, København! Denne gang med bredere fokus fra alle Nørdhobbyerne f.eks.; Videospil, Figurspil, Rollespil, Kortspil, Brætspil, Cosplay, Merchandise, Filmnørder og meget meget mere!